De første fire døgn af det spektakulære IT Factory drama foregår bag nedrullede gardiner. I IT Factory og på et hemmeligt kontor få hundrede meter derfra finder inderkredsen omkring virksomhedens direktør Stein Bagger de første ledetråde til gåden om hans flugt. Den 1. december og de næste elleve dage foregår til gengæld foran rullende kameraer, åbne mikrofoner og med journalisterne i hælene.
I løbet af de tolv dage mister Asger Jensby ikke bare sin formue, sin virksomhed og sin forretningspartner. Han mister også sin troværdighed, sit gode navn og rygte og den respekt som forretningsmand, han indtil da han nydt i erhvervskredse. Ikke fordi Jensby har bedraget, begået underslæb eller er sigtet for noget kriminelt. Men fordi han forsynder sig mod krisekommunikationens første bud: Sig sandheden. Og mod det andet bud: Sig undskyld.
Han gør ingen af delene.
Indtil den 1. december er Asger Jensby en mand, der er vant til medgang i livet. Han kan se tilbage på en flot karriere med kun et par enkelte skønhedspletter. Han har været administrerende direktør i IT-virksomheden CSC og i det amerikanske computerfirma EDS. Herfra blev han bortvist, fordi han indgik en trecifret millionkontrakt med cykelholdet, Team Fakta EDS, og købte computerlicenser af Stein Bagger i IT Factory uden at orientere de amerikanske ejere. I 2003 etablerer han JMI Invest, som investerer i små og store IT-virksomheder. En af dem er IT Factory, som indtil 27. november betragtes som et guldæg, der har gjort ham til milliardær. Han er sportsmand, kendt som en gentleman og gift med en yngre norsk kvinde. De flytter i 2007 til Kongsvinger i Norge, hvor de har bygget en 20 millioner kroners drømmevilla.
I dagene efter den 1. december vælter skeletterne ud af skabet. Og det er en groggy og bitter Asger Jensby, der den 12. december, da alt er tabt, må minde om, at:
"Det er sgu Stein Bagger, der er den skyldige."
Sort mandag for succesrig forretningsmand
Indehaveren af hovedrollen i dette drama er slet ikke Asger Jensby. Det er Stein Bagger. Det er ham, der har bedraget for et beløb, som på det tidspunkt opgøres til 500 millioner kroner. Virksomheden, der fire dage forinden ved en stor fest i Bella Center har modtaget prisen som årets vækstvirksomhed, er konkurs. Direktøren er forsvundet. Virksomhedens enorme vækst og succes er fup og fidus. 90 procent af kunderne eksisterer ikke. Dem har direktøren selv opfundet. Gennem en indviklet pengekarrusel har han fået leasingselskaber til at finansiere ikke-eksisterende softwarekontrakter og dermed snydt sig til millioner af kroner. Banker og aktionærer står til at miste gigantiske beløb.
Jensby står i en krise af enorme dimensioner. Han må begære den virksomhed, hvis bestyrelse han er formand for, konkurs. Han har personligt mistet et trecifret millionbeløb, og hans egen virksomhed er kommet under hårdt økonomisk pres. Den er kommet i offentlighedens og dermed bankernes og skattevæsenets søgelys. IT Factorys direktør, som han har vist ubegrænset tillid, nærmest betragtet som sin søn, har bedraget ham, forfalsket hans underskrift og er stukket af. Offentligheden kan sætte et stort spørgsmålstegn ved hans professionalisme, redelighed, ansvarlighed og dømmekraft. Der er i sandhed sort mandag for den ellers så succesvante forretningsmand.
Der er tale om en sag, som eskalerer time for time. Asger Jensby står i en situation med maksimalt pres. For skandalen handler ikke kun om IT Factory. Den handler i lige så høj grad om hans egen virksomhed JMI Invests overlevelse. Jensby skal ikke kun optræde overbevisende over for journalisterne og offentligheden. Det er mindst lige så vigtigt, at han overbeviser bankerne og investorerne i JMI Invest om, at han stadig har overblik og styr på tingene. I situationen er det helt afgørende, at Asger Jensby optræder med autoritet, ro og sikkerhed. Han repræsenterer både IT Factory og JMI Invest. Han skal overbevise om, at han er troværdig og varetager virksomhedens, medarbejdernes og investorernes interesser.
Og sagen har endnu et lag af mytisk betydning. Sagen er så stor og mediebevågenhed så enorm, at Jensby i situationen kommer til at repræsentere de rige og magtfulde i det private erhvervsliv. For mange personificerer han det private erhvervslivs top, og han bekræfter deres værste forestillinger og fordomme.
I Stein Baggers fravær får Jensby en del af skylden for, at IT Factory har forbrudt sig mod den sociokulturelle orden, det vil sige samfundets fælles love, normer og værdier. IT Factory har både brudt loven i juridisk forstand og handlet etisk angribeligt og krænket det fælles værdisæt. Dermed har IT Factory mistet sin samfundsmæssige legitimitet. Det er ikke i sig selv et problem, da virksomheden er erklæret konkurs. Men det er et problem for Jensby, der risikerer, at IT Factory trækker JMI Invest med i faldet. En virksomhed, der har mistet sin legitimitet, bliver udelukket af fællesskabet. Den er truet på sin eksistens, fordi den vil have meget svært ved at tiltrække investorer, kunder og nye medarbejdere.
Alt det der ikke bliver sagt
På pressemødet har Asger Jensby sin rådgiver og fortrolige Erik Ove ved sin side. Erik Ove har været tæt på begivenhederne, lige siden de tog fart torsdagen før, da Allan Vestergaard, Stein Baggers ven og kompagnon, ved en fejl ringer til ham i stedet for til en "falsk" Erik Ove. Den falske presserådgiver har Stein Bagger hyret til at agere Erik Ove i forbindelse med offentliggørelse af Allan Vestergaards køb af Asger Jensbys aktiver i IT Factory og overtagelse af posten som bestyrelsesformand. Købet bliver aldrig til noget. Erik Ove ringer til Asger Jensby, der ikke kender noget til salget, og så tager begivenhederne fart. Stein Baggers kone opdager, at han er væk og har efterladt en seddel om, at han har været nødt til at forsvinde.
I løbet af de følgende dage er både Asger Jensby og Erik Ove på IT Factory, hvor de gennemgår papirer og fakturaer for at finde en forklaring på Stein Baggers forsvinden. De er begge til stede, da Stein Baggers hemmelige kontor kommer for en dag. De er med til at finde ringbindene med de falske leasingkontrakter. Og de fjerner 22 ringbind fra kontoret.
Det er tilsyneladende et hasteindkaldt pressemøde, der afholdes den 1. december. Det er indkaldt med kort varsel. Der er stillet et par borde og stole op i et mødelokale. Direktøren er i åbentstående skjorte. Og han leverer et kort oplæg. Men det er kun tilsyneladende. I virkeligheden er det et nøje planlagt mediestunt. Ove og Jensby har aftalt og nedskrevet præcis, hvad offentligheden skal have at vide. Og dermed også, hvad den ikke skal have at vide. Planen er nedskrevet i et tre siders notat.
Asger Jensby skal fortælle om IT Factorys konkurs, om Baggers forsvinden, om det hemmelige kontor og om de 500 millioner kroner, der er forsvundet. Han skal fortælle, at bestyrelsen intet vidste. At direktionen og andre ledende medarbejdere intet har vidst. At det er Nordisk Fjer om igen. At det handler en utroligt karismatisk chef, der er i stand til at lave svindel, uden at bestyrelse og ledende medarbejdere har anet uråd.
Det er, hvad Asger Jensby skal fortælle. Og det er sådan historierne skal vinkles. Der er en skurk. Og der er ofre. Skurken er forsvundet. Ofrene sidder tilbage.
Og så er der alt det, som han ikke fortæller.
Asger Jensby undlader at fortælle, at han og Stein Bagger har nære forretningsmæssige relationer, og at de er involveret i et spind af selskabskonstruktioner. Han undlader at fortælle om den mystiske plan om at sælge hans aktiver og den falske presserådgiver. Han fortæller ikke, at hans kone tidligere var ansat som kundechef i IT Factory. Han fortæller heller ikke, at han har lånt 20 millioner kroner af Stein Bagger til at bygge hus for i Norge, og at den lejlighed, han lejer på Islands Brygge i København til 16.000 kroner om måneden med en Lamborghini i garagen, tilhører Stein Bagger. Han siger heller ikke noget om, at han selv blev fyret fra EDS efter en handel med Stein Bagger i 2002, at han kendte til Amagerbankens politianmeldelse af Stein Bagger, at han ignorerede mails om svindel, og at de har fjernet ringbind fra det hemmelige kontor.
Og han siger ikke undskyld.
Asger Jensby udelader alt for meget til, at det kan undskyldes med, at han anser det for ubetydeligt. Og en forglemmelse er det ikke. Og værst af alt, så påtager han sig ikke sin del af ansvaret. Han siger, at han påtager sig ansvaret, men fralægger sig det i realiteten ved at blive ved med at tale om Stein Bagger som "superintelligent med psykopatiske egenskaber". Med andre ord: Jensby er et af ofrene for psykopaten Stein Bagger. Hans tillid er blevet svigtet. Hans underskrift er blevet forfalsket. Han er blevet snydt og bedraget.
"Det indtryk jeg sidder tilbage med, er, at jeg har været med til at afdække en mand, som jeg troede var en betroet samarbejdspartner til at være en person, som jeg nu må anmelde for bedrageri, og med superintelligente, psykopatiske egenskaber. Jeg er dybt berørt over, at vi lander i en sådan situation, og utroligt mange menneskers tillid er blevet rystet. Det er dybt skæmmende," siger Jensby på pressemødet.
Halve sandheder
På pressemødet fortæller Jensby sin historie. Det er en dramatisk historie. Men det er ikke hele historien.
Jensby lægger kun tilsyneladende kortene på bordet. Der er vigtige oplysninger, han undlader at give. Og det er fatalt. Han misser muligheden for at få medierne med sig. Han får ikke overbevist om, at han selv er et af ofrene for Stein Baggers bedrageri. Tværtimod intensiverer både journalister, politi og skattevæsenet undersøgelserne af ham. I stedet for at være i offensiven ved at påtage sig ansvaret, lægge tingene frem og sige undskyld, vælter skeletterne i de følgende dage ud af skabet på andres foranledning. Hver dag bringer aviserne nye afsløringer. Og hvad der har været af sympati for Jensby i skandalens første dage, er efter en uge, helt væk.
Asger Jensby nedtoner sin egen rolle og sit ansvar i sagen og hævder, at han var i god tro. Han tager ikke ansvar for sine handlinger. Han opfører sig, som om han er "det virkelige offer" for krisen. Han gemmer sig bag halve sandheder og tvivlsomme argumenter.
Jensby og Erik Ove har i den første uge scenen for sig selv. Stein Bagger er forsvundet. Hverken Danske Bank eller FIH udtaler sig om kundeforhold. De ansatte i IT Factory siger absolut ingenting. Og Allan Vestergaard er gået under jorden. Der er således ikke andre end journalisterne og eksperterne til at sætte spørgsmålstegn ved deres forklaringer. De begynder til gengæld at grave dybt og gå tæt på. Og de finder rigeligt til at holde historien i live i to uger.
Mens Erik Ove i skandalens første dage blomstrer i projektørernes lys, mistrives Asger Jensby åbenlyst. Jensby og Ove beslutter efter den første dag i mediernes projektørlys, at Jensby i de følgende dage ikke skal optræde i medierne. Det skal Erik Ove klare. Den beslutning kan de dog ikke fastholde. Hver dag bringer nye belastende oplysninger om Jensby. Og hvor gerne han end vil, kan han ikke slippe for at udtale sig om personlige sager og økonomiske dispositioner. Han må på banen.
Presset i defensiven
De første dage efter at skandalen er kommet frem, holder Jensby lav profil. Han udtaler sig ikke. Men det holder ham ikke ude af spalterne. Snarere tværtimod. Jensby optræder i den ene artikel efter den anden, og det er ikke positiv omtale, han får. "Formand overså blinkende advarselslamper" er overskriften i Berlingske Business torsdag den 4. december, mens Børsen samme dag har overskriften "Nettet strammer til om Asger Jensby", en alvorlig historie for Jensby, der handler om, at Danske Bank har lukket for hans kasse- og leasingkreditter.
Det får Asger Jensby på banen. Historien om Danske Bank, der lukker for kreditten, kan få uoverskuelige økonomiske konsekvenser. Overfor Berlingske Business er han derfor ude og tone historien ned. Danske Bank har ikke smækket kassen i. JMI-selskaberne er sat under "skærpet observation", er hans formulering. Danske Bank siger ingenting. De udtaler sig hverken i denne eller andre sager om kundeforhold.
Fredag den 5. kommer det så frem, at Jensby ikke bare har haft forretningsmæssige forbindelser med Stein Bagger. Han har lånt 20 millioner kroner af ham til at bygge drømmevillaen i Norge.
Jensby er igen presset i defensiven. Havde han selv oplyst dette på dag ét, havde det givet en lille krusning på overfladen. Nu bliver det en stor selvstændig historie i Politikens lørdagsavis. Jensby må finde sig i at blive krydsforhørt af journalisterne, hvor han roder sig ud i selvmodsigelser og let gennemskuelige bortforklaringer, der ikke styrker troværdigheden.
"(…) For at undgå, at vi skulle betale skat af de her penge, bliver de altså taget ud på et gældsbrev, så nu ser det ud som om jeg skylder Agios penge - men i virkeligheden er det jo mine egne i kraft af den aftale, jeg har med Bagger."
Vil det sige, at det handlede om at snyde skattevæsenet?
"Nej, nej. Altså, det er sådan, at der jo ligger en stor sum penge i Agios (Stein Baggers selskab red.) - dem låner jeg så en del af, så der er ingen, der snyder nogen. Og teknisk set har jeg adgang til halvdelen af de penge der ligger i Agios. Og det er derfor jeg laver gældsbrevene. (…)
Men det her betyder jo, at du og Stein Bagger er viklet ind i hinanden i økonomisk forstand samtidig med, at I begge sidder i IT Factorys bestyrelse - er det forsvarligt?
"Nej, det er ikke sundt i en bestyrelse, det har du ret i.""
Ingen rygende pistol
Morgenaviserne mandag den 8. afslører flere sager, der kæder Jensby og Stein Bagger langt tættere sammen, end Jensby indtil da har givet indtryk af. Strategien med at lægge så meget luft som muligt til personen Bagger og hans økonomiske dispositioner viser sig endegyldigt at være en fejl. Her kommer det frem, at de to har planlagt at etablere et fælles selskab, som skal bruges til nye investeringer. Og det kommer også frem, at Stein Bagger og hans kone ejer den lejlighed på Islands Brygge, som Jensby bor i, når han er i København. "Bagger og Jensby" står side om side i overskrift på overskrift. Det er endnu en sort mandag for Jensby. Han betaler en høj pris for ikke at have lagt kortene på bordet fra starten.
Onsdag den 10. når Jensbys bortforklaringer nye højder, og hans troværdighed skraber bunden. Jensby og hans kone anklages for skattesvindel, hvad Jensby afviser med en forklaring om, at der er tale om identitetstyveri:
"Jeg har ikke svindlet. Jeg har ringet til Skat og fået at vide, at jeg skal henvende mig til politiet for at få bekræftet, hvad substansen er. Men jeg er overbevist om, at det er identitetstyveri. Nogen har stjålet min hustrus og min identitet," siger han til TV2 News.
Den 11. vågner Jensby op til Ekstra Bladets spiseseddel "Asger Jensby lyver". Det er den mest kontante af de negative historier om Jensby, som medierne bringer denne torsdag. Der er ingen "breaking news". Aviserne har forskellige mindre historier, opfølgninger og nye aspekter af tidligere historier. Men vinklen er den samme: Der sættes spørgsmålstegn ved Jensbys hæderlighed og troværdighed. I Ekstra Bladet handler det om det konkrete tidspunkt for, hvornår det hemmelige kontor blev opdaget. Børsen skriver, at "Asger Jensby kendte identitet på sladrehank". Politikens økonomiske analytiker Niels Lunde spørger: "Er Jensby dummere end politiet tillader?", og han opregner skelet på skelet i skabet, men han konkluderer, at der ikke er en rygende pistol. Der er altså ingen beviser for, at Jensby har begået noget ulovligt.
Og dermed er Jensby bragt tæt på nedturens endestation.
Torsdag den 11. sætter de store kreditorer i JMI Invest, Danske Bank, FIH og Jyske Bank Asger Jensby stolen for døren. Enten forlader han både direktør- og bestyrelsesposten i virksomheden, eller også smækker de kassen i. Det giver reelt ikke Jensby et valg. Han må forlade JMI Invest.
"Jeg er trådt ud for at styrke selskabet. Jeg er glad for, at der er fundet en løsning", siger han til journalisterne.
Da journalisterne fortsat stiller kritiske spørgsmål, bliver det
for meget for den pæne erhvervsmand.
"Jeg er godt og grundigt træt af at være i forhør af pressen, men
den agenda er åbenbart tilladt. Det er sgu Stein Bagger, der er den
skyldige," siger han ikke uden bitterhed.
De dyre undladelser
I en pressemeddelelse oplyser Asger Jensby, at han principielt
gerne vil samarbejde med pressen, men at han p.t. ikke giver flere
interview, da han ikke har mere at bidrage med.
"I konsekvens heraf beder Asger Jensby pressen om ikke at kontakte
ham. Når Asger Jensby selv mener, at han kan bidrage med nye
informationer, vil han kontakte relevante medier", hedder det i
pressemeddelelsen.
Dermed er tæppet gået ned for første akt af IT Factory-dramaet.
Asger Jensby er hårdt medtaget både på sjæl og pengepung. Skandalen
kunne han ikke have undgået. Men han kunne have sagt undskyld. Og
han kunne have fortalt sandheden med det samme. De undladelser
kostede dyrt.