Det går ofte med kriseberedskabet som med oprydningen i
kælderen. Du har de bedste hensigter og en alenlang række af
undskyldninger. Ikke lige i dag. Ikke lige i denne uge, hvor vi har
så travlt. Men helt sikkert i næste uge. Og næste uge bliver til
næste uge og …
Forskellen er, at rodet i kælderen kun generer dig. Og kun når
du forvilder dig nedad trappen. Men hvis beredskabet ikke er på
plads, når krisen rammer, så har det store konsekvenser for hele
din organisation. Det kan koste dyrt. Rigtig dyrt. Både i kroner og
ører og i skader på omdømme, image og troværdighed.
I historien om virksomhedskriminalitet her i nyhedsbrevet kan du
læse, at en krise i gennemsnit koster 2,7 mio. kr. Prøv så at regne
på, hvad den derudover koster i skade på image og omdømme.
Et beredskab handler ikke om at have en
pressemeddelelsesskabelon og en liste over medier og interessenter.
Det kan være godt nok, men det kan du leve foruden. Et godt
beredskab handler om at sætte sig et mål for omdømme og image. Det
handler om at vurdere hvilke udviklings-, konkurrence- og
lovgivningsmæssige faktorer, der vil få betydning for jer. Hvilke
tendenser i den offentlige dagsorden, der vil påvirke jeres
organisation. Det handler om virksomhedskulturen på overfladen og
under overfladen. Det handler om at gå i dialog med kritikerne og
få kontakt med alliancepartnere. Det handler om at forebygge.
At arbejde med kriseforebyggelse er at arbejde strategisk og
systematisk med issues, omdømme og trusler. Og det er at integrere
det i det daglige strategiske kommunikationsarbejde. Og det
forebygger ikke kun kriser. Det gør også kommunikationen bedre og
mere målrettet. Det giver kvalitet i udmeldingerne og vægt til
argumenterne. Det giver sikkerhed og tryghed. Og så gør det faktisk
arbejdet sjovere!
Så hvad venter du på? Blok en uge i kalenderen og tag fat. Hvis
du er i tvivl om, hvordan du gør, så spørg kollegaen, meld dig til
et kursus, læs nogle bøger eller få professionel hjælp. Det vil du
ikke fortryde.