Der findes mange definitioner af, hvad en krise er. Her benyttes definitionen af den anerkendte amerikanske krisekommunikationsekspert W. Timothy Coombs, som er en af de amerikanske forskere, der først og mest intensivt har beskæftiget sig forebyggelse, ledelse og kommunikation af kriser.
"En uforudsigelig begivenhed bliver til en krise, når organisationens interessenter opfatter den som en krise. En krise er en begivenhed, som truer betydelige forventninger til organisationen, som har alvorlige konsekvenser for organisationens mulighed for at agere og negative følger for organisationen."