Hovedformålet med undersøgelsen var at få viden om, hvor kriseberedte danske virksomheder og organisationers kommunikationsafdelinger er. 52 har svaret på spørgeskemaet. Det er nok til at give et billede af beredskabet, men desværre for få til, at resultatet er validt. Der kan altså ikke generaliseres ud fra undersøgelsen.
Flest private virksomheder
Undersøgelsen omfatter tilfældigt udvalgte private og
offentlige virksomheder samt medlemsorganisationer. Som det fremgår
af diagrammet, er lidt over halvdelen af respondenterne private
virksomheder.
Hvilken type organisation er du ansat i?
Flest store virksomheder
Respondenterne kommer fra både store og små virksomheder,
dog med en overvægt af de helt store. Således har 20 eller mere end
hver tredje over 500 ansatte.
Hvor mange ansatte er der i organisationen?
Tre ud af fire af respondenterne har en cheftitel og ledelsesansvar, langt de fleste inden for kommunikation. Godt og vel hver tredje afdeling har 2-5 medarbejdere, hver fjerde har mellem 6 og 10 medarbejdere. Deres væsentligste opgaver er strategisk kommunikation, rådgivning, pressekontakt, kommunikationsopgaver, branding og journalistiske opgaver.
Kun 40 procent har et beredskab
Undersøgelsens hovedspørgsmål, Har I en plan for
kommunikationen i en krise? (Det vil sige en nedskrevet plan eller
drejebog, der fastlægger, hvordan I agerer presse- og
kommunikationsmæssigt i en krise) viser overraskende, at kun 21
eller 40 procent af de 52 virksomheder og organisationer har en
plan for kommunikationen under en krise, mens 60 procent altså ikke
har.
Har I en plan for kommunikationen i en krise?
Den store danske undersøgelse af kriseberedskab fra 2004, "Hvor godt forberedte er de?", som Winni Johansen og Finn Frandsen fra Handelshøjskolen i Århus, gennemførte, viste helt andre tal. Det var en meget omfattende videnskabelig undersøgelse af 298 private og offentlige virksomheder. Undersøgelsen viste, at 75 procent af de adspurgte havde et kriseberedskab. Den høje procentdel skyldes især de offentlige virksomheder som brandvæsen og politi samt forsyningsselskaber, som skal have et beredskab. Ser man udelukkende på de 154 private virksomheder i undersøgelsen, er billedet et andet. Af dem har 67 procent et beredskab, mens 33 procent, eller hver tredje, ikke har noget beredskab.
Du kan læse hele undersøgelsen her http://www.asb.dk/fileexplorer/fetchfile.aspx?file=176
Som det fremgår af diagrammet, har halvdelen af de private virksomheder en kriseberedskabsplan, mens det ser sløjt ud for medlemsorganisationerne, hvor kun en fjerdedel har en plan.
Ser vi på organisationernes størrelse, gælder det ikke overraskende kun for de rigtigt store organisationer (over 2.000 ansatte), at flertallet, 65 procent har en plan.
Har I en plan for kommunikationen i en krise krydset med
antallet af ansatte i organisationen.
Godt med beredskab, når krisen rammer
Det er overvejende den kommunikationsansvarlige chef (86
procent), der har ansvaret for krisekommunikationen. Planen
omfatter ansvarsfordeling under en krise, herunder kontakten til
medierne, hvem der er talsperson, hvordan medarbejderne og
virksomhedens informeres. To ud af tre har en krisestab. Knapt
halvdelen har en log, og kun en fjerdedel har skabeloner til
pressemeddelelser og et dark site på hjemmesiden liggende klar.
Halvdelen har brugt planen under en krise. Og der er stor tilfredshed med at have en plan, når krisen rammer. 90 procent mener planen var et godt redskab. 10 procent mener det var et særdeles godt redskab.
Årsagerne til, at 31 af respondenterne ikke har en plan for krisekommunikationen, er flere. Nogle mener ikke, at de har brug for en. Andre er ved at udarbejde en. Andre igen mangler tid eller har nedprioriteret det.
Issues topper listen over kriser
Et flertal af respondenterne har været udsat for en eller
flere kriser.
29 (eller godt og vel halvdelen) af organisationerne har været udsat for en eller flere kriser inden for de seneste fem år. Den krisetype, de fleste har været udsat for, er et issue eller en sag, der ikke var taget hånd om, ulykker, fyringer og konkurser. Vurderingen af hvordan de kom ud af den er som følger:
Hvor godt mener du, at I kom ud af krisen?
Potentielle kriser
De krisetyper, respondenterne rent faktisk har været udsat
for, går igen i listen over kriser, som respondenterne vurderer, de
kan komme ud for. Bemærkelsesværdigt er det, at halvdelen vurderer,
det vil et issue eller en sag på den offentlige dagsorden.
De fleste er gode til at håndtere kriser
Et stort flertal på 71 procent vurderer, at de enten er
gode eller særdeles gode (10 procent) til at håndtere kriser. Det
er dog også bemærkelsesværdigt at, 29 procent mener, at de "hverken
er gode eller dårlige" eller "dårlige" til at håndtere kriser.
Heldigvis tyder alt på, at organisationernes topfolk tillægger
kommunikationen stor betydning i en krisesituation. Således
vurderer 85 procent af respondenterne, at ledelsen mener
kommunikationen er særdeles vigtig eller vigtig.
Halvdelen har brug for at styrke kompetencerne
Vurderingen af behovet for at styrke kompetencerne inden for
krisekommunikation er fifty-fifty.
Endelig er ønskerne til, hvordan kompetencerne i krisekommunikation, skulle styrkes forskellige, dog således, at de fleste foretrækker et internt krisekursus for flere i organisationen.
Hvordan foretrækker du at styrke dine kompetencer inden for
krisekommunikation?
Bemærk, at respondenterne kunne sætte flere krydser. Derfor er procenten over 100.