Hvor godt forberedte er de?

Lektor Winni Johansen og professor Finn Frandsen fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, gennemførte i 2004 en stor dansk undersøgelse af kriseberedskabet i private og offentlige virksomheder.

 

Den store danske undersøgelse af kriseberedskab fra 2004, "Hvor godt forberedte er de?", er en meget omfattende videnskabelig undersøgelse af 298 private og offentlige virksomheder.

 

Undersøgelsen har et væld af resultater. Af særlig krisekommunikationsmæssige interesse er undersøgelsen af kriseberedskabet.

 

75 procent af de adspurgte offentlige og private virksomheder havde på undersøgelsestidspunktet et kriseberedskab. Den høje procentdel skyldes især de offentlige virksomheder som brandvæsen og politi samt forsyningsselskaber, som skal have et beredskab.

 

Ser man udelukkende på de 154 private virksomheder i undersøgelsen, er billedet et andet. Af dem har 67 procent et beredskab, mens 33 procent, eller hver tredje, altså ikke har noget beredskab.

                                      

Du kan læse hele undersøgelsen her http://www.asb.dk/fileexplorer/fetchfile.aspx?file=176