Bøger udkommet 2008-2009

Andrew Griffin: New Strategies for Reputation Management. Gaining Control of Issues, Crises & Corporate Social Responsibility.

Virksomheder baserer deres omdømmestrategier på en verden, som den så ud for 20 år siden. Derfor lægger de større vægt på krisehåndtering end på issues management. Griffin ser en verden, som er blevet mindre og mere fri. Det er en verden af frygt, en verden af information, og en verden, hvor individer, Ngo'er og regeringer er stærke. I den verden er issues, hvad enten det er virksomhedens egne issues, globale eller lokale, afgørende for virksomhedens omdømme.

 

Det er Griffins tese, at virksomhederne skal være offensive, modige, positive og tage ejerskab til deres issues. Og han kommer med anvisninger på, hvordan issues management og CSR kan anvendes til strategisk styring af omdømmet.

 

Bogens første del om verdensbilledet og de strategiske udfordringer, virksomheder og organisationer står over for er fremragende. Ligesom der er et godt afsnit om issues management.

 

Kogan Page, 2008

176 sider

Kan købes på amazon.co.uk

 

 

Michael Regester & Judy Larkin: Risk Issues and Crisis Management in Public Relations

Bogen giver et godt indblik i "risk issues", på dansk risikostyring. Første del er fremragende. Her gives en indføring i, hvad risikostyring er, en definition af områdets grænser og en præsentation af dens begrebsverden.

 

Bogen har et værdimæssigt udgangspunkt og sætter fokus på NGO'ernes rolle, og hvordan de opererer. Dengiver et historisk rids og sætter begrebet ind i en sammenhæng. Den viser, hvordan en risikokrise udvikler sig, og hvordan den bør håndteres. Den giver redskaber til risikostyring. Og der er godt afsnit om forebyggelse.

 

Anden halvdel handler om krisestyring og er okay, men mindre banebrydende. Det samme kan læses mange andre steder. Der er mange interessante og lærerige cases hele vejen igennem. Men der er lidt for mange af dem, til at man orker at læse dem alle. YS

 

Kogan Page Ltd. ny version 2008

246 sider

Kan købes på amazon.co.uk